Historien om Flodhesteordenen

Grundlagt i Kongeriget Dania anno Domini MCXIX

I de dage, da handelsveje til sydens lande nyss vare aabnede for nordboer, regerede Kong Rorik den Tredie aff Dania, en fyrste mild af sind og stærk aff vilje. Udi hans hof kom købmænd fra Levanten med sagn om en vældig skabning ved Nilens brede: flodhesten, som gaar tungt paa jord, men hersker tavlt udi vandet.

Kongen lyttede til beretninger om, hvorledes dette dyr værner sit leje og sine unger med urokkelig ro, og kun naar grænsen brydes, rejser det sig til vældig kraft. Rorik tog tegn deraf, at fredens vægt ofte er større end sværdets kling. Han lod derfor stifte en orden, hvori de skulle hædres, som bevogted flod og jord, by og bro, lov og lejde.

Saa vorder Flodhesteordenen til udi herrens aar MCXIX. Første stormester blev Ridder Torgils aff Aamose, som under vårflommen reddede folk og korn fra at gaa under, idet han med list og fast mod styrede strøm og menneskeværk. Medlemmerne svore ed at “holde ro, som dyndet holder floden, og at løfte vægt, naar riget trykkes”.

Klostrenes krønniker nævne siden ordenen som Ordo Hippopotami. Udi et gammelt brev fra Ribe stod skrevet: “Den, som bærer vægten og vogter vadet, han er kongens mand.” Da sværdets tid svandt, blev mærket givet ogsaa til dem, som holdt samfundets værker — brobyggere, lærdt folk, og rette dommere — altsammen for roens og retfærens skyld.

Symbolik oc Motto

Flodhesten staar mellem vand og jord: vandets kraft og jordens fred. Derfor bære ordenens farver dybgrøn og mørkeblaa med bånd af gyldent — som siv i aftenlys. Mærket viser et dyr i rolig gang, indrammet af firkantede sten som tegn paa byggeværk og fast grund.

Motto: Robur Aquae – Pax Terrae
“Vandets styrke – jordens fred.”

Eftermæle

Det fortælles, at en størknet lerklump fra Nilens bred — skænket kong Rorik af en syrisk købmand — blev indlagt i sølv og gemt i skatkammeret. Naar en bro skulde vigtes eller en dæmning tages i brug, bar stormesteren leret frem og sagde: “Som floden løber, saa løbe vore dage; som jorden bærer, saa bære vi hinanden.”

Gennem aarhundreder skifted ordenen skikkelse, men dens aandelige vægt bestod: at værne roen, der gør styrken mulig. Og nogle holde endnu, at den, som bærer flodhestens tegn, finder standhaftighed i hjertet, naar strømmen vender.